Er dannelse tvunget?

Er jeg blevet dannet nok?

Jeg er forvirret. Jeg er presset og stresset. Afleveringsfristen nærmer sig med hastige skridt, og jeg ved endnu ikke hvad jeg skal skrive i mit blogindlæg. Eller for den sags skyld hvad jeg skal skrive om. Eller altså, jeg ved at det skal være om dannelse, men der er så mange ting man kan skrive om, inden for dannelse. Men hvorfor er det så svært for mig? Dannelse er en ting alle går igennem, så det er en opgave der burde ligge lige til højrebenet. Men det gør den ikke for mig. Tvivlen er der hele tiden. Hvad skal jeg skrive? Hvad skal jeg skrive om for at kunne leve op til den standart som andre i klassen har lagt?

Dannelse er en sjov ting. Det er en ting der sker gennem hele livet uden man selv tænker over det. Lige fra barnsben bliver man dannet på en masse forskellige måder, man får læst historier højt, man hører sange, ser film og meget mere. Alt sammen noget der er med til at danne en og gøre en klar til det liv der venter ude i horisonten. Man bliver påvirket fra alle sider af. Forældre der ønsker, at man ved at fortælle historier som ”Den grimme ælling”, får barnet til at indse, at man er god nok som man er, på trods af at man skiller sig ud, men også at man skal finde sin egen vej i livet i stedet for at følge efter resten af flokken der omgiver en. Man skal turde at skille sig ud, fordi det kan føre til rigtig gode ting i ens liv. Men hvornår er man dannet nok? Og kan man overhovedet blive dannet nok?

Slår man ordet ”dannelse” op på hjemmesiden Den Store Danske, kommer følgende beskrivelse:

”Dannelse, betegnelse for dels en pædagogisk norm ved valg af indhold i opdragelse og undervisning, dels en social norm, der udpeger en bestemt adfærd, væremåde, opførsel og viden som dannet.”

Betyder dette, at hvis man har gået i folkeskole i 11 år, og efterfølgende har brugt tre år på gymnasiet, samt at man har fået en god og stabil opdragelse, så er man blevet dannet? Men hvad nu hvis man ikke har haft gået i gymnasiet, men bare er gået i gang med at arbejde, så er man vel i følge denne betegnelse blevet dannet mindre? Jeg er med på, at alle ikke er blevet dannet lige meget igennem deres liv. Det måske ikke alle forældre der har været i stand til at påtage sig denne opgave, men så længe de gør hvad de kan, skal deres børn nok blive dannet en anden vej igennem. Der bliver tit og ofte lagt stor vægt på at mennesker skal dannes så meget som muligt, men hvis ikke alle er i stand til dette hvad gør man så? Det er ikke alle der har den samme rygsæk med fra barnsben af, der er ikke to der er dannet på den samme måde. Men er der nogen grænse for om man kan blive dannet for lidt? Og i så fald, hvad har det af betydning for ens liv?

Jeg er ikke sikker på om jeg er blevet dannet nok. Jeg er ikke sikker på om du er blevet dannet nok. Der findes ikke to mennesker på denne jord, som er blevet dannet på samme måde. Der findes ikke nogen, som igennem tiden har fået læst de akkurat samme historier højt, læst de akkurat samme bøger eller set de akkurat samme film. Man vil altid have set, læst eller fået fortalt lidt mere eller lidt mindre end andre personer. Men når nu dette er tilfældet, kan man så overhovedet snakke om, om man er blevet dannet tilstrækkeligt? Jeg tror det ikke. Alle bliver dannet på den ene eller den anden måde, det er ikke en ting man kan undgå. Man lærer mange ting igennem fortællinger. Mange tekster forstår man, og andre tekster tror man, at man har forstået, men når man så går i dybden med teksten, finder man ud af, at den lille ”prinsesse” der kommer og banker på døren en sen aften mens regnen står ned i stænger, slet ikke er en prinsesse men nærmere en luder der er blevet slået og banket helt gul og blå. Fortællinger kan igennem tiden begynde at give enten mere eller mindre mening igennem tiden. Men lige meget om det sker eller ej, så er det stadig en del af ens dannelse.

Én ting er at blive dannet når man er lille. Men når man ligesom jeg går på gymnasiet, nærmere betegnet STX, så er der i alle de forskellige fag et langt pensum. Et pensum, som man lige meget hvad, skal slæbe sig igennem, der er ingen vej uden om. En stor del af pensum er gamle tekster og bøger, men er det virkelig nødvendigt at læse alle de tunge bøger, for at blive dannet? Hvis man spørger Søren Kassebeer, der har skrevet artiklen ”Litteraturens vilkår er ikke for de sarte”, så er svart klart:

”Danskerne har nok at se til. De skal ikke også rende rundt og have ondt i deres litterære samvittighed. Heller ikke selv om de aldrig får hørt eller læst så meget som én centimeter af den der halve meter klassikere.”

Og jeg er enig. Man kan ikke tvinge folk til at skulle læse alle de tunge værker, lige bortset fra når man er en studerende på gymnasiet, så er det åbenbart et must. Lige meget hvor mange elever der igennem tiden er faldet i søvn mens de har læst teksterne, så holder ministeriet fast i, at man skal læse det for at blive alment dannet. Og ja, jeg taler af egen erfaring, nogle af værkerne er så tunge at de tynger ens øjenlåg i. Hvis ikke jeg havde gået i gymnasiet, og var tvunget til at læse bøger som ”Iliaden”, så havde jeg aldrig kunne finde på at læse den bog helt af mig selv. Og hvis jeg endelig havde taget mig sammen til det, havde jeg højest sandsynligt givet op rigtig hurtigt. Men hvorfor mener ministeriet, at man skal læse Homer? Er det det der skal til for at kunne kalde sig selv for dannet?

                          Man hvad skal man læse for at blive dannet? Og hvis der er noget specielt man skal læse for at blive dannet korrekt, er det så overhovedet det rigtige vi læser i gymnasiet? Jeg ved ikke om der er noget rigtigt eller forkert. Jeg ved blot hvordan jeg som en lille pige, sad oppe på mit værelse sammen med min far og fik læst ”Troldepus” højt, og jeg syntes at det var det bedste i hele verden. Historierne om den lille trold der levede ude i skoven, og bolt med en lille hvid pind i munden blev usynlig. Dette er en af de ting der står tydeligst i min hukommelse fra jeg var helt lille. Glæden ved at høre historier blive fortalt af min far der gav hver karakter sin egen stemme. Der var kort sagt intet bedre. Men hvis der ikke er andre ting, såsom historier eller film, der står tydeligt i min hukommelse, betyder det så, at jeg mangler noget dannelse? Er jeg overhovedet blevet dannet tilstrækkeligt af at få læst bøger som ”Troldepus” højt? Hvad skulle der til for at alle kunne kalde sig for dannede mennesker? Jeg ved det ikke, men måske du kan være med til at svare på det?

-            -   Helene