Dannelsen der dannede mig.

Dannelsen der har dannet mig.

Ordet dannelse er et begreb, som typisk bliver snakket om i dagligdagen – og i forskellige sammenhænge. Det er en proces, vi gennemgår i livet, hvor vi dannes som mennesker og som individer. Den Store Danske har en klar definition på dannelse, som lyder således: ”Betegnelse for dels en pædagogisk norm ved valg af indhold i opdragelse og undervisning, dels en social norm, der udpeger en bestemt adfærd, væremåde, opførsel og viden som dannet.” Denne beskrivelse gør begrebet klart: vi dannes af forskellige ting som for eksempel sociale normer i samfundet, opdragelse, opførsel mv. Som mennesker gennemgår vi forskellige processer i livet, hvori hver proces er med til at danne vores personlighed, og i sidste ende hvem vi er.

                  Man kan kigge helt tilbage fra starten af barndommen, netop familien. Familien har en særlig indflydelse på dannelsen i livet, netop opdragelsen, det siges at man bliver hvad familien er blevet til og det er jeg nemlig blevet i dag, de kan nemlig danne rammer for hvordan man skal opføre sig på sociale steder, overfor andre, samt hvordan man fungerer i et normalt miljø, man kan typisk møde mange forskellige unge i dag som render rundt og foretager sig ting, som kan efterlade en tanke for sig selv ” hvilken opdragelse har de fået ? siden jeg er sådan her i dag ”.

Det kan være forældre som selv er blevet opdraget på den måde, og derfor viderebringer opdragelsen på denne måde, eller omvendt, prøver at gøre sit bedste, men sønnen eller datteren har 2 forskellige sider.

En opdragelse han er overfor sine forældre, i huset, og så en helt anden ” gade opdragelse ” hvor han foretager sig ting, forældrene ikke kender til.

Søren Kassebeers artikel ”Litteraturens vilkår er ikke for de sarte” tager netop udgangspunkt i dannelse fra et litterært synspunkt. Artiklen blev den 26. april 2013 udgivet i Berlingske, og her stiller Kassebeer blandt andet spørgsmålet om, hvorvidt den manglende læsning af store og små litterære klassikere er udtryk for et generelt dannelsestab. Jeg mener ikke, at man skal læse alverdens bøger for at blive et dannet menneske, men der er nogle klassikere, som jeg mener, man ikke bør gå glip af. Gennem hele livet støder vi på historier – fra vi er helt små, til vi er unge, selvbevidste mennesker. Personligt er jeg kun taknemmelig for den litteratur, som har fulgt mig gennem barndommen. Særligt har H.C. Andersens mange farverige eventyrer sat et præg på mig, og jeg ville aldrig kunne være dem foruden. Hvert eventyr har lært mig noget forskelligt. Eventyret om den grimme ælling har lært mig, at det ikke er det ydre der tæller, og at alle kan blive til noget. Det har også lært mig, at skønhed ikke er noget, der kommer udefra, men derimod noget der kommer indefra. Eventyret om klodshans har lært mig, at jeg skal være mig selv – og listen kunne fortsætte. H.C. Andersen blev prioriteret højt i min barndom, og jeg ved, at disse eventyrer implicit har været med til at forme mig som menneske: de har lært mig noget og givet mig noget med på vejen, som jeg kan bruge i mit voksenliv. Hvert eventyr har en morale, og netop denne slags litteratur mener jeg ikke, man kan være foruden.

Kassebeers påpeger dog senere i artiklen også, at det ikke nytter noget at proppe gamle bøger ned i moderne mennesker, hvilket jeg er enig i. Gamle bøger gør os ikke til bedre mennesker, og jeg mener især ikke, at den manglende læsning af store og små klassikere er et udtryk for et dannelsestab – medmindre det handler om store forfattere, som rent faktisk har noget på hjertet, som eksempelvis H.C. Andersen. Lige siden børnehaven får vi læst eventyrer op, og de følger os også til folkeskolen. Bør vi så få dårlig samvittighed, hvis vi glemmer at læse nogle af de helt gamle klassikere? Nej, ikke nødvendigvis. Det er jo nærmest umuligt. Så længe man bare ikke går glip af de helt store fortællinger, som jo heldigvis også følger os langt gennem uddannelsesårene.

Jeg kunne tage et hvilket som helst fag  i en uddannelse, og man ville lære nogle forskelige vinkler fra et fag, og derfor finde ud af hvad man er god til og hvad man er mindre god til, og derfor kan som ” person ” finde ud af hvilke styrke og svagheder man bærer rundt på, og det er som sagt en del af ens dannelse også.

Så derfor er min procces i dannelsen stadigvæk i gang, og det går kun en vej og det er opad, jeg føler at jeg har lært mig selv at kende til punkt og prikke, og snart klar til at komme videre med studielivet, og engang vær klar til at være far og tilpasse en rar familie.

-       Hani.