Er der en opskrift på dannelse?

Er der en opskrift på dannelse?

Når vi snakker om begrebet dannelse i dagligdagen, eller i de fleste andre sammenhænge for den sags skyld, bliver det ofte betegnet som en sammentømret proces et menneske går igennem. Også Denstoredanske.dk har en klar definition på begrebet dannelse som lyder således: ”dannelse henviser dels til den proces, hvorigennem et menneske erhverver sig et kulturelt bestemt indhold af viden, færdigheder og holdninger”. Men når vi kigger på det enkelte individ, er dannelsen langt mere kompleks end vi måske går og forestiller os. Vi har nemlig ofte den forestilling, at de fleste går gennem nogenlunde de samme ting som dem selv og deres omgangskreds hvilket langt fra er tilfældet. For selvom vi bliver sendt gennem den samme gennemstruktureret uddannelsesplan, er det vidt forskelligt hvordan vi vælger at tage mod den. Der er ingen tvivl om at de gode gamle fortællinger vi skal læse gennem folkeskolen, kan være med til at danne os som mennesker, men når jeg vælger at kigge indad og kigge tilbage er jeg nok et pragteksemplar på en af dem der har været mindre samarbejdsvillig.

Dannelsen starter allerede fra barnsben og selvom det på dette tidspunkt er her vi ligner allermest hinanden, er der stadigvæk en million ting der kan sætte et aftryk i, hvordan du ender med at blive som person. Hvis vi lytter til de kloge mennesker, er det jo yderst vigtigt at forældrene husker at læse diverse fortællinger som den lille rødhætte op for deres børn, så vi har en forestilling om hvad der kan ske hvis man følger med fremmede. Personligt tror jeg dog at det gik ind ad det inde øre og fes ud af det andet, da 7-årige Kasper sad og hørte den lille rødhætte for første gang og det var muligvis nok været en gang i niende klasse, jeg rent faktisk tænkte videre over budskabet. 

For der var så mange ting der var langt sjovere for mig, jeg kunne spille fodbold i haven flere timer og bagefter se en halvfems minutters lang fodboldkamp, i stedet for at sidde og lytte til mine forældres bogoplæsning. Når jeg skulle lære hvad der var rigtigt og forkert, har jeg nok altid været mere til at finde ud af det i den virkelige verden. Den kan jeg så også love dig for der blev gjort. Når du vokser op på Nordfyn, er der altid nogle grænser der må prøves af. Indimellem har der også været mere end samvittigheden kunne holde til. I en by som den hvor jeg er vokset op er der mange valg du er nødt til at tage og jeg har nok ikke taget det rigtige valg hver gang. Men fejltrin danner dig også som menneske, måske endda mere end succes gør. Så selvom jeg måske har stået i lort til halsen et par gange, er jeg glad for jeg ikke blev derhjemme og læste bøger. 

Til gengæld har computerspil og fodbold haft en stor betydning for mig og jeg kan huske da vi startede til engelskundervisning i tredje klasse, var mig og min ven milepæle foran resten grundet vores afhængighed af World of Warcraft. Så selvom jeg måske ikke fulgte helt så oprigtigt med i skolen, havde jeg en anden måde at lære tingene på og det med at bøgerne aldrig rigtigt fangede mig fortsatte faktisk gennem hele min skolegang. Jeg tør næsten sige uden at lyve, at jeg ikke har læst en bog fra start til slut før slutningen af mit folkeskoleliv. Man skulle tro at jeg ville sakke langt bagud med læsningen, men det var faktisk aldrig et problem. For når de andre sad og læste gamle uinteressante og kedelige bøger, bladrede jeg gennem Facebook, som måske ikke er det helt optimale sted at lære at læse. Alligevel har jeg nok læst godt og vel tusind forskellige artikler fra Ekstrabladet og Metro Express og faktisk endte det med at jeg sad i ottende klasse, som den eneste og havde fået topkarakter i læseprøven. Ikke at karakterer er alt, men der var dog alligevel en tilfredsstillelse i, at jeg kunne klare mig så godt nu min måde at lære på var så utraditionel.    

Det er måske også der Søren Kassebeer vil hen når han i hans artikel ”Litteraturens vilkår er ikke for de sarte” skriver: Hånden på hjertet? Er der stadig nogen, der læser ældre dansk skønlitteratur? Der er ingen tvivl om at dansk skønlitteratur har haft en stor betydning for børns dannelse, når man i starten af 1900-tallet voksede op uden sociale medier og alt det andet der tilhører det senmoderne samfund. Men vi lever i en tid hvor vi konstant er i udvikling og man må efterhånden indse at tingene ikke altid behøves gøre på den samme måde. I skolelivet er rejsen lang og pensumlisten er skræddersyet til at forvandle de små nysgerrige børn, om til dannede unge mennesker. Jeg må indrømme der er gode kunstværker i blandt, men når man sidder som en ung knægt sprængfyldt med energi, kan det ind i mellem være hårdt at kæmpe sig igennem H. C. Andersens digte. Som Søren Kassebeer selv siger gør det os jo ikke til bedre mennesker at vi har et møde med disse gode gamle kunstnere. Så hvorfor er det stadig så stor en del af ens skolegang, hvorfor tvinges vi igennem gamle digte og billeder, der må være nogle der ved hvorfor? Personligt har det absolut ingen interesse og selv hvis det havde var jeg nok ikke et forandret menneske. Man skulle tro at vi i dag forstod at det ikke hjælper noget at proppe gammelt indhold ned i moderne mennesker, men hvis man tror det tager man fejl.  Det stopper dog ikke i skolen. Som en del andre har jeg valgt at fortsætte min skolegang på gymnasiet. Den litterære verden vi blev introduceret til i folkeskolen, fortsætter på et højere plan og vi fortsætter dannelsesprocessen. Igen primært den vidensbaseret del hvilket er forståeligt nok, da det jo er den vej man har valgt at gå. På gymnasiet får man også en højere forståelse for de ting man blev præsenteret for som helt ung og når jeg står her i slutningen af gymnasiet og skal finde moralen i eventyr jeg for første gang mødte som helt lille. Så undrer det mig faktisk at vi ikke har været i stand til de seneste hundrede år at udvikle indhold der egner sig bedre til små børn. Værker som faktisk er forståeligt og let genkendeligt i dagligdagen. 

Det tør siges at begrebet dannelse er blevet et bredt begreb og det virker måske som noget helt naturligt der er svært at fokusere eller ændre på. Generelt virker det som om at vi har fået en forkert opfattelse af at være en dannet person, hvordan kan man definere en dannet person? Og hvilken rolle har skolen i dannelsen af unge mennesker, det er trods alt der vi bruger langt størstedelen af vores barndom. Der er ingen tvivl om at det er vigtigt at få viden fra skolen med os, men har vi ikke for lidt fokus på holdninger og færdigheder og for meget fokus på viden?

-       Kasper