Digital dannelse
Hvad er dannelse for noget, og hvordan oplever vi det i dag? I dagens samfund kan man ikke undgå at, læse nogle af de største danske forfatteres store værker. H.C. Andersen, Oehlenschläger, Pontoppidan eller Herman bang det er alle nogen vi stiller bekendtskab med i løbet af vores skolegang. Det er alle sammen nogen der bliver bestemt for os at vi skal kende. Men er man et dannet menneske bare fordi man kender Herman Bangs ”foran alteret” eller kender Henrik Pontoppidans ”Idyl”?
Ifølge Den store Danske kan man altså definere begrebet dannelse således ”Begrebet dannelse henviser dels til den proces, hvorigennem et menneske erhverver sig et kulturelt bestemt indhold af viden, færdigheder og holdninger”. Dannelse er altså en proces der starter i det man bliver hjulpet ud af det trængte rum også kaldt maven. Fra det punkt af får man fortalt hvordan det er man skal gebærde sig i den verden vi lever i.
En god dannelsesproces er derfor ikke et resultat af tvang, men forudsætter tværtimod et ønske om at blive dannet.
Man bliver dannet af at læse bøger, kan man også blive dannet af at spille computerspil? Jeg har igennem min barndom, stiftet bekendtskab med få bøger, men jeg har læst bøger som Harry Potter, Ringes Herrer og lidt flere. Men det fangede mig aldrig, for mig var det svært at koncentrere mig om de små bogstaver på store sider i en bog. For mig var svært at blive suget ind i det univers, bogen prøvede at fremstille. Men en tekst der gjorde et stort indtryk på mig, var da min lærer i anden klasse læste ”Den Grimme Ælling” højt under en middagspause. Den handler om grim ælling, der bliver født i en hønsegård, og de andre høns behandler den ikke særlig pænt fordi den ikke ligner dem og de synes den er grim. Men det viser sig så til sidst at det er fordi det er en svane og den ender med at blive den flotteste i hele hønsegården. Det der gjorde indtryk på mig den gang, var den måde de andre høns behandlede ællingen, fordi den var lidt anderledes. Når man er så lille og man hører en blive behandlet sådan giver det ligesom et billede af hvordan man skal behandle hinanden. Det kunne jeg relatere til den gang. Nu går jeg så bare og venter på at blive til en svane. Men fordi jeg har ikke har læst særlig mange bøger som barn, betyder det så jeg ikke er dannet?
Jeg har været så privilegeret at vokse op med en tvillingebror. Den gang vi var mindre var vi altid sammen, vi interesserede os for de samme ting, havde de samme venner og gik i den sammen klasse. Så med andre ord, vi var Torben og Anders (to tvillinger fra tv). En af de ting vi interesserede os meget for, var computerspil. Jeg er blevet mere dannet gennem den digitale verden, end jeg er blevet dannet gennem den litterære verden. Den digitale verden har lært mig, hvordan jeg skal omgås andre folk ikke blot i den digitale verden, men også i den virkelige verden. Jeg har spillet spil, hvor historien ændrede sig efter, hvilket valg man tog. Jeg tror især den generation der kommer efter min, kommer til at opleve det mere end jeg har gjort, i takt med at teknologien udvikler sig.
Vores forældre spiller en rigtig stor rolle i forhold til vores dannelse, det er dem der i den første periode af vores liv fungerer som vores lærer. Det er dem der skal vise os hvad der er rigtigt og forkert, det er dem der danner os til at komme i vuggestuen. De næste par år bruger man på at blive socialt dannet i henholdsvis vuggestue og børnehave, indtil man er dannet og gammel nok til at komme i skole.
I skolen bliver man introduceret til den litterære verden. Det er her man bliver dannet kulturelt, man får venner, der påvirker én og danner én. Men hvis man er så let påvirkelig i forhold til sin dannelsesproces, stopper den proces så nogensinde?
jeg går nu på STX og her bliver man præsenteret for en masse litterære værker. Ligesom i folkeskolen, men man går mere ned i teksten. Jeg er efter hånden blevet præsenteret for alt fra H.C Andersen til tyske noveller. Men gør det mig mere dannet at vide, den grimme ælling handlede om H.C Andersen selv?
jeg går nu på STX og her bliver man præsenteret for en masse litterære værker. Ligesom i folkeskolen, men man går mere ned i teksten. Jeg er efter hånden blevet præsenteret for alt fra H.C Andersen til tyske noveller. Men gør det mig mere dannet at vide, den grimme ælling handlede om H.C Andersen selv?
I artiklen ”Litteraturens vilkår er ikke for de sarte” tager Søren Kassebeer udgangspunkt i en episode, hvor han er på besøg hos en bekendt. Under besøget får han øje på ”en række smukt indbundne danske litterære perler” som han selv beskriver det. Herefter tænker han over, hvor vigtige de gamle klassikere egentlig er for vores dannelse. Han konkluderer til slut at ” Jeg tror ikke, at det nytter noget at proppe gamle bøger ned i moderne mennesker”, ”Danskerne har nok at se til. De skal ikke også rende rundt og have ondt i deres litterære samvittighed”.Det han prøver at understrege, er at dansker ikke har tid, eller interesse i at læse de gamle klassikere. Han mener at pga. manglende interesse vil teksterne heller ikke have nogen indflydelse på vores dannelse.Er de gamle moraler virkelig dem vi har lyst til at fortælle til børn i dag? Kan man overhovedet bruge de gamle moraler til noget i dette samfund? Eller gør vi det stadigvæk, fordi man vokser op med at den skal man kende? Jeg tror man skal passe på med at forkaste de gamle tekster bare fordi de er sket i en anden periode for et del årtier tilbage. Teksterne, om de læses fordi vi er interesseret i dem eller ej, vil man næsten altid kunne drage paralleller til samtiden. De vil derfor have en eller anden form for påvirkning på os. Men der med heller ikke sagt de er ikke er undværlige. Har det dannet mig at læse Henrik Pontoppidans ”Idyl”, hmm, jeg har i hvert fald ikke mærket nogen forskel.
Hvornår er man en dannet person? Når man skal kigge på om en person er dannet eller ej, mener jeg man skal kigge på, hvordan personen handler, og ikke på hvor meget han ved om litterære værker eller hvor mange digte han har analyseret i gymnasiet. Hvis en person er dannet, kommer det ikke til udtryk i ord, men i personens handlinger. Dannelse er en proces, men ingen ved hvor lang tid den proces tager. Det kan være den tager hele livet. Hvem ved? Hvem bestemmer når man er dannet? Er du dannet?
- Malthe
Kommentarer
Send en kommentar