Illustration af: Benjamin Andresen
Individualisering
min bare røv
Hvor blev det
senmoderne samfund af? I dag er verden fuld af forældede individer, som blander
sig i hvordan den nye generation skal opføre sig. Den dag du kom til verden
skulle man tro et nyt menneske var kommet til. En ny krop, en ny sjæl, et helt
nyt menneske. Det er som et blankt lærred, men der tager du fejl. I
virkeligheden er det et prefabrikeret lærred med både grunder og skitse lavet
på forhånd. I dag bliver vi oplært af vores mor, far eller værge. Vores
forældre og institutioner forsøger ihærdigt at danner os som var vi en klump
ler, der skulle blive til den flotteste svane i søen. Men hvad nu hvis man ikke
vil være en svane? Jeg vil ikke være en svane. Vi bliver sprøjtet ud som på en
fabrik, hvor alle ligner hinanden. Det senmoderne samfund er blot en fancy
udgave af det traditionelle samfund. Hvor blev individualiseringen af?
Jeg
tænker ofte over hvem jeg gerne vil være, men er det ikke forkert?
Individualiseringen er en proces, som handler om, at du er dig og ikke hvem du
vil være. Hvem vil du være? Samfundet i dag lægger op til, at man kan blive
lige den man vil være. Vi har så uendelig mange muligheder, som et tælletræ
uden ende. Den vej du vælger er unik og passer kun til dig, men hvad nu hvis du
trædder ved siden af? Hvad sker der hvis du ikke følger tælletræets skarpe
linjer? Hvad sker der hvis jeg ikke får den samme opdragelse som min mor og far?
Samfundet er moderne og ændrer sig konstant, derfor er det interessant at afklare
om vi skal tilpasse os samfundet, eller om sanfundet skal tilpasse sig os. Jeg
mener for eksempel ikke det er nødvendigt at blive trukket igennem de samme
tekster som mine forældre, bedsteforældre og måske oldeforældre har læst. Jeg
mener ikke der er essentielt for hvem jeg er, at jeg kan snakke med når min
morfar begynder samtalen om de gamle forfattere han læste om da han var barn.
Dette kan man læse mere om i artiklen: ”Litteraturens vilkår er ikke for de
sarte”, som er skrevet af Søren Kassebeer. I artiklen reflekterer Kassebeer
over, hvor betydningsfulde de tidsløse klassikere egentlig er.
I artiklen ”Litteraturens vilkår er ikke for de sarte” tager
Søren Kassebeer afsæt i et besøg hos en bekendt, da han ser ”en række smukt
indbundne danske litterære perler”, som han skriver det. Kassebeer reflekterer
videre over, hvor vigtige klassikerne er for vores dannelse, altså om en gammel
klassiker overhovedet er nødvendig for at danne et moderne menneske. Kassebeer
konkluderer i slutningen af artiklen følgende: ”Der skal tages pænt litterært
hånd om det gamle danske, og det bliver der da også. Opgaven varetages blandt
andet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, der løbende udgiver nye
udgaver af gamle værker, og det er al ære værd, at det gode selskab på den måde
stiller den litterære kulturarv til rådighed. Men som et tilbud. Ikke som en
pligt.”
Jeg
synes Kassebeer har fat i noget. De danske litterære ”perler” skal der tages
hånd om, men er det virkelig så essentielt at læse ”Den kroniske uskyld” for at
kunne kalde sig selv for dannet? Hvad betyder individualisering, hvis ikke vi
selv må vælge, hvad vi vil læse? Hvor ofte får du lov til selv at vælge dine
tekster i skolen? Er det i virkeligheden et valg vi har, eller er de danske
”perler” blevet endnu en kedelig pligt vi skal igennem?
En ting er den
litterære dannelse, men hvad med den generelle dannelse? Tit udvælger man sig
litteratur, som man kan identificere sig med, men hvad identificerer egentlig
dig? Din dannelse. Du er blevet dannet af din mor og far, daginstitusioner,
venner og mange andre ydre faktore. Kun meget lidt af dig er rent faktisk dig.
Vi gør kun, som vi har fået besked på hjemmefra, ligesom vi kun kan, hvad vi
har lært i skolen. Det får mig til at tænke: ”Hvorfor skal jeg gøre som min mor
siger?” Hvorfor må jeg ikke være mig selv? Hvorfor skal jeg gå i skole som alle
andre? Hvis man for en stund lige lukker alle forsvarsmekanismer ned og
overvejer, hvad vi har gang i, hvor meget udgør individualiseringen af vores
samfund så? Fra man bliver født til man er uddannet er alt planlagt. Du er 5 år
gammel, det er midt i august måned, og du er lige trådt ind på din folkeskole.
Fra dette øjeblik er det planlagt hvad du kan om 10 år. Din helt nye
klasselære, som kun har kendt dig i fire minutter og 20 sekunder, kan allerede
nu skrive en liste om, hvad du kan om 10 år. Lad os spole ni og et halvt år
frem i tiden. Du står nu ved en ny forgræning på tælletræet. Du står med valget
om en erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller en EUX. I det du træffer
dit valg sker præcis det samme igen. Er det individualisering? Sidste jul så
jeg alle Starwars film med min far, fordi han sagde, det var en fejl i min
opdragelse. Nu siger han, at det er en fejl i min opdragelse, at jeg aldrig før
har set Turminator. Hvorfor er det en fejl i min opdragelse, at jeg ikke har
set de film min far kan lide? Hvorfor skal andre bestemme hvem jeg skal være? I
den tredje Starwarsfilm siger Anakin Skywalker (Obi wans lærling), at han ikke
længere kan klare at følge sin læremesters retningslinjer. ”Det bremser mig”
siger han utilfreds. Udover læremesterens urimelige retningslinjer, synes
Skywalker ikke om hele det samfund de har i galaksen. Anakin vil ikke være en
svane. Anakin vil ikke kravle op ad tælletræets lige linje fra forgræning til
forgræning. Med andre ord vil han ikke lade sig danne, men er det så slemt?
Måske ligger misforståelsen
i ordet ”dannelse”. Hvad er dannelse? Er
det svanen, som bliver skubbet over den tyndeste is på søen som på en
kurlingbane? Er det en form for introduktion til det mønster vi allesammen
følger som et tog på skinner? Måske er dannelsen bare en oplæring i at tegne
inden for linjerne på den skitse, som vores forældre og samfundet har skitseret
op for os da vi kom til? Sker der noget hvis man tegner udenfor linjerne?
Ifølge Søren Kassebeer er det ikke et problem at se bort fra den form, som vi
alle ”bør” støbes efter, dog skal den behandles ordenligt, så den ikke
forfalder. Bremses individualiseringen af dannelsesprocessen? Eller er det de
danske ”perler”, som bremser os? Kan det traditionelle samfund og det
senmoderne samfund sammenlignes som sporvogn og letbane? Hvad synes du? Hvem er
du?
- - Benjamin
Kommentarer
Send en kommentar