Dannelse fra forskellige kultures litteratur

Der findes uhyrligt mange fortællinger, historier, bøger, film og meget mere overalt i verden på så mange forskellige sprog, men har disse litteraturer fra forskellige kulture påvirket hvordan menneskene bliver dannet? Og kan man blive et bedre dannet menneske hvis man har et bredt kendskab til de forskellige kultures litteratur?

Det hele begyndte med et skub. Ud af livmoderen begav jeg mig nu ind i den store verden, hvor jeg ikke anede hvad jeg skulle gøre, sige eller tænke. Det skulle man lære små skridt ad gangen fra fortællinger, godnathistorier, hvad man må og ikke må, diverse regler osv. fra forældre, samt fra tegnefilm og bøger. Disse har været et hjælpemiddel idet jeg nu skulle blive et ordentligt dannet menneske. Eller det var det, som man blev lært i, gennem éns opvækst. 

Jeg voksede op i den sydlige del af Grønland i en lille by men samtidig den største på øen. En del af min opvækst i Grønland bestod af fortællinger og historier som havde til formål, at lære mig hvordan man skulle behandle andre og hvordan man skulle opføre sig. Det samme blev jeg lært i, da jeg som lidt ældre boede på Sjælland og i Jylland. For eksempel lagde jeg mærke til, hvor meget fortællingen om ”Gummi Tarzan” og den grønlandske fortælling ”Kaassassuk” mindede om hinanden. Deres historie var således, at de begge to blev mobbet, nedgjort og ikke mindst, så havde de ikke styrken til at forsvare sig, men dette ændrede, da drengen Ivan Olsen mødte en heks og det samme med drengen Kaassassuk, da han mødte et overnaturligt væsen kaldet Kraftens Herre. De fik begge overnaturlige kræfter og blev dermed de stærkeste mennesker i verden. Derefter turde de andre børn ikke længere at drille dem, og som barn ønskede man sig ikke andet, end at kunne stå over for de lede børn og vise dem, at man ikke er én som skal gives buksevand eller en olfert. Selvom disse fortællinger foregår i forskellige kulturer, så er deres pointe og budskab den samme, nemlig at give barnet håb om, at alting nok skal gå godt hvis bare man tror på sig selv, og søge om hjælp hvis man er i nød. Det er vel det samme princip man ønsker at lære sine børn overalt i verden, og én af de vigtigste ting vi lærer i vores opvækst? 

Historierne har været meget nyttige dengang jeg plejede at lege med min søster, for vi kombinerede altid forskellige historier sammen og dannede nogle nye ud fra dem. Engang, på et sommerophold i en meget lille bygd ved navn Qoornoq, beskæftigede vi os med en grønlandsk sagn kaldet ”Havets Moder” og H.C. Andersens ”Den lille Havfrue”. Vi, ligesom alle andre børn, benyttede os af den kreative side og dykkede ned i det iskolde hav for at redde den lille havfrue som var blevet fanget af havets moder, der rasende havde bundet sit lange, filtrede hår omkring hende. Efter flere forsøg på at redde havfruen med forskellige sæt af ideer, lykkedes det endelig at redde hende til sidst. Så jo mere vi blandede historier sammen, fik vi flere gode ideer og det resulterede i, at vi blev mere kreative. Og kreativitet er noget som stadig fylder en ret stor del i mit liv nu. Så med udgangspunkt i legene, er det så muligt at man kan blive dannet ud fra kombinationerne fra forskellige landes historier? Eller bredere sagt, litteraturer? Hvis jeg aldrig havde hørt om andre landes litteraturer, ville jeg havde gået i en helt anden retning end den jeg står i nu?

Hvis man undrer sig hvad dannelse egentlig betyder, så definerer Den Store Danske det således: ” Begrebet dannelse henviser dels til den proces, hvorigennem et menneske erhverver sig et kulturelt bestemt indhold af viden, færdigheder og holdninger, og til resultatet af denne proces, som formodes at have ført til en dannelse af personligheden i den ønskede retning”. Her mener man, at dannelsen af personligheden i den ønskede retning er fra en kulturel viden, hvor man har beskæftiget sig med nærmest gennem hele sit liv. Vil det så betyde, at hvis man havde haft en anden kulturel ophold end den man er opvokset og opdraget i, så ville éns personlighed være anderledes end den man har nu? Hvis jeg for eksempel igen, ikke havde hørt om ”Den lille Havfrue” eller andre historier som var med til at danne kreative lege sammen med min søster, var jeg så blevet en helt anderledes person end den, jeg er i dag?

En del af mit liv består af at rejse, og eftersom jeg er en person som elsker at udforske nye steder og lære om nye ting, så kan jeg ikke benægte, at litteratur spiller en væsentlig rolle i dette. Hvert nyt stof, som jeg griber hånd om, er der gemt en viden, der venter på at blive udforsket. For eksempel, gik turen i sommers til Rhodos, Grækenland, og hvis jeg ikke havde læst eller hørt historier om deres økonomisk krise for nogle år tilbage før min tur derovre, ville jeg tro, at de ikke gjorde mere for deres land end at proppe pengene ned i de rige mændenes bukselommer, når jeg så på de mange ufuldstændige byggerier rundt omkring. Her er litteraturen en vigtig ting at have med som håndbog, da man får mere viden og går ned i dybden med historierne om de steder man rejser hen til. Og det samme med hjemturen, for det er præcis dér, man forlader stedet med kufferten fyldt op med nye litteraturer, som man kan tilføje til sin samling. Det er vel også der man danner sig, ved at få mere viden om omverdenen og kunne forstå den situation som andre mennesker befinder sig i?

En anden interessant faktor er, at få nye venner og udvikle sit venskab derfra. Som man hører, er det meget nemmere at få venner når man har noget til fælles. Det kunne for eksempel være, at man kan lide den samme bog man læser, hører den samme genre musik eller ser den samme serie på tv’et. Men pointen er, at jo flere fælles interesser man har, jo bedre kan man udvikle sit venskab til den ønskede retning. Hvis du under en rejse mødte personer, som ikke kendte til de ting som du kender, vil du så stadig se eller snakke med dem igen? Det er måske de fælles ting man har med personer som er med til at udvikle dine venskab du har med nu? Ud fra disse venskaber bliver man vel også dannet til den person som man er i dag. Hvis nu man havde nogle andre interesser, vil man så ikke have nogle andre venner, og dermed også være en anderledes person?

I Karin Hedemands artikel ”Genkendelsen ligger i marven” nævner hun: ”Vi har altid fortalt historier. Længe inden skriften var opfundet, sad vi omkring bålet og fortalte. Det var historier, der fik os til at hænge sammen med hinanden”, og det er jeg enig i. Det er noget som vi, i familien og venner stadig gør, dog nogle århundreder fremme i tiden hvor skriften, blandt andet, allerede er opfundet. Disse historier kan handle om hvad som helst, men samtidig skal kunne binde folk sammen på én eller anden måde. Det kan være fortællinger, om det man har drømt, som også ligner hvad de andre har drømt, eller begivenheder som flere har oplevet, og som altid kan fortælles igen med nogle forskellige synspunkter. Men jeg mener også, at historierne kan blive fortalt, selvom man nødvendigvis ikke befinder sig i den samme kultur og stadig identificere sig med fortælleren ud fra personens handlinger og tankegang. Og hvis personen ligner én, der mindes om idealet af det slags menneske man gerne vil være, kan man så godt både lære om noget nyt og samtidig danne sig efter den person man stræber efter at blive ud fra historien?

Ikke nok med, at forældrene står for ansvaret for at få den bedste opvækst man behøver til at blive et ordentligt dannet menneske, så synes jeg også, at andre faktorer spiller en lige så stor rolle. Hvis jeg ikke blev introduceret i forskellige litteraturer såsom bøger, historier, fortællinger osv. fra andre lande, ved jeg ikke, om jeg stadig vil have de samme interesser og venner. Men mest af alt, ved jeg ikke, om jeg stadig vil være den person som jeg er i dag. Tror du, at du vil have udviklet dig anderledes, hvis du ikke kendte til enten bøger, film, serier og andre former for litteraturer fra nogle andre kulturer end den du kender? Og kan vi blive ved med at forbedre vores langvarige livsproces kaldet dannelse, jo mere vi lærer om nye ting undervejs?

- Naduk