Vores danske dannelse

Gennem dannelsen af os mennesker støder vi på mange historier fra alle verdens afkroge. Disse historier hjælper os med at danne et syn på verden, og med at forstå de kulturelle forskelle, der er, mellem det liv vi kender til i Danmark og andre levevis, der findes rundt på kloden. Vi kan gennem vores litterære dannelse dermed lære, hvorfor vi er dannet, som vi er. For ved at se på andres syn på dannelse og prøve at forstå, hvorfor nogle kulturer danner deres individer så forskelligt fra vores, kan man skabe sig en ide om, hvorfor vi i Danmark danner vores individer, som vi gør. Men kan vi helt specifikt afgøre hvorfor vores samfund har dannet os, som det nu har?

Vi bliver dannet af en blanding af sociale normer, forældrelig opdragelse og vores egen evne til at opsøge og udnytte information. Den største faktor for dannelse er i langt de fleste tilfælde vores forældre. De første år af vores liv fortæller de os historier, læser eventyr højt for os og så videre. De finder fortællinger, som de kan lide, og som de tror vi også vil holde af, samtidig med at de underbevidst vælger noget, der kan bidrage til at danne os, danne vores menneskelige karakter og danne et grundlag for vores forståelse af den verden vi er blevet bragt ind i. Når vi hører historier såsom Den Standhaftige Tinsoldat af Hans Christian Andersen, hører vi ikke kun om et lille stykke legetøj, med en svær tilværelse i verden og om hvordan den i løbet af sit korte liv kommer ud fra en række uheldige hændelser og til sidst smelter i en kakkelovn. Tværtimod hører vi om, hvordan han holdt humøret oppe for at nå sit mål, på trods af alle hans udfordringer og altid prøver at se på det bedste i hans situation. Historier som disse lærer os ikke kun at værdsætte, det vi har, men også at forstå at ikke alle har samme muligheder i livet, og nogle må gå en anden vej end os selv, for at nå deres mål. Historier som Den Standhaftige Tinsoldat har været grundlæggende i dannelsen af min opfattelse af mangfoldigheden i vores verden.

I Danmark lærer vi fra starten af folkeskolen at læse og forstå det danske sprog. Dette giver os adgang til tonsvis af viden om alverdens ting såsom kultur, natur og meget andet, men dog er vores viden stadig begrænset af en sprogbarriere. For selvom meget litteratur er oversat til dansk, i tilfælde af at det var skrevet på et fremmedsprog, er det langt fra alt viden, der er tilgængelig på vores modersmål. Derfor lærer vi allerede i begyndelsen af vores liv det dominerende lingua franca: engelsk. Vi lærer engelsk fra vi er cirka otte år gamle, for at vi kan begå os i verden. Vi bliver dannet til at kunne klare os, når midlerne vi har kendt som små ikke længere rækker, og vi derfor må ty til nye metoder. Det engelske sprog er blevet grundlæggende for kommunikation, og derfor sker det ofte at nyheder, artikler og endda bøger kun findes på engelsk. Derfor er engelsk også blevet et basalt element, når det kommer til litterær dannelse.

Samtidig med at vi som børn lærer vores første fremmedsprog, udvider vi vores litterære horisont gevaldigt igennem engelsk. Det at lære og forstå engelsk har gjort os uafhængige af oversættelser og dansk-skrevne tekster. USA er moderlandet til mange af de verdenskendte klassikere, vi kender i dag. Havde jeg ikke lært det engelske sprog, ville jeg sandsynligvis aldrig have læst klassikere som The Great Gatsby, der fortæller om den unge Nick Carraways syn på den ekstravagante livsstil, der dominerede 1920’erne, og jeg ville ikke havde været i stand til at rejse rundt i verden, og lære om andre kulturer og deres syn på dannelse, hvis jeg var begrænset til et sprog i stedet for to eller tre sprog.

Fordelene ved dannelse i fremmede sprog og kulturer, kan ses hvis man kigger på lande, der er mindre heldigt stillet end os i Danmark, såsom udviklingslande. Mennesker er skabt med evnen til at kunne tilpasse sig de forhold, de bliver præsenteret for. Derfor dannes børn og unge i ulande først og fremmest til at kunne passe på dem selv og deres familie, og i de lande hvor der hverken er penge, mad eller drikkelse nok til alle, forfalder dannelsen som vi kender den. Børn og unge har ikke mulighed for at gå i skole, for at lære at læse, og har ikke mulighed for at lære det af de tidligere generationer i deres familie. Og her virker litteraturen ligegyldig for dannelsen, da dannelsen mindre handler om skabelse af menneskelig karakter og mere om basal overlevelse. For dem spiller litteraturen ikke en rolle for dannelse. Men ville vi kunne opretholde et samfund som det danske, selvom vi fjernede litteratur som middel, når det kommer til dannelse og læring?

I artiklen Litteraturens vilkår er ikke for de sarte af Søren Kassebeer, stilles der spørgsmål ved værdien af de klassiske historier, der så småt er begyndt at falde i popularitet. Kassebeer udtrykker sin holdning til gammel, klassisk litteratur og stiller spørgsmål til dets relevans: ”[…] en halv meter klassikere, der, om ikke andet, kunne pynte i reolen og signalere dannet hjem, og måske blev de vitterlig også læst dengang, men bliver de læst i dag?” Kassebeer reflekterer over om et hjem er mere dannet, udelukkende på grund af store samlinger af tekster, der er at finde på boghylder i hjemmet. Han nævner at man ikke bør læse de tunge, gamle klassikere uden at have lysten til det, da det alligevel ikke vil gøre os til bedre, mere dannede mennesker. For bærer det overhovedet nogen værdi at eje og læse gamle, klassiske tekster, hvis man ikke overvejer historiernes moraler?

Alt i alt er litteraturens rolle for dannelse blevet grundlæggende i Danmark, og selvom det måske ikke er alle, som er lige glade for at skulle sidde og kæmpe sig igennem den ene tunge danske roman efter den anden, har det nok alligevel en effekt på vores karakter. Jeg tror det er noget nær umuligt at afgøre præcis hvilken effekt fortællinger har på os, og hvor meget vi egentlig lærer bare af at være individer i et højt funktionelt samfund som det danske. Ville vores samfund ser betydeligt anderledes ud, hvis Steen Steensen Blicher kun var blevet præst og havde set væk fra rollen som forfatter, eller hvis Hans Christian Andersen havde givet op på sin forfatterdrøm efter sit første afslag? Og ville du have været en anderledes person uden den danske litteratur, vi kender så godt den dag i dag?

- Kirstine