Uddannelse = dannelse?

Uddannelse = dannelse?

Målet for et menneske er at blive dannet. Men hvordan dannes vi, og er der et facit for, hvornår man er et ordenligt og dannnet mennesket? ”Begrebet dannelse henviser dels til den proces, hvorigennem et menneske erhverver sig et kulturelt bestemt indhold af viden, færdigheder og holdninger” det er sådan, at den store danske definerer ordet dannelse. Og netop det, at dannelsen er en proces, som man arbejder på og erhverver sig gennem hele livet, kunne jeg ikke sige meget bedre selv. Men så er spørgsmålet igen, hvordan dannes vi???

Processen starter allerede helt fra vi bliver fødte. Vi oplever små ting og lærer langsomt hvordan man går og spiser. Starten af dannelsen indeholder også en masse fejl man skal lære af, men også fortællinger, både mundtligt og skriftligt, som barnet lærer af. Et meget tydeligt minde jeg har, fra da jeg var helt lille, er billedet af mig, mine søstre og min mor, som sammen læser Alfons Åberg historier. Alle fortællingerne om Alfons Åberg har en meget tydelig morale, som helt sikkert er skrevet for netop at lære barnet om, hvad det rigtige og forkerte er. Jeg tænker stadig ofte over Alfons Åbergs moraler, og jeg ved, at mine søstre gør det samme. Derfor har Alfons Åberg jo på en eller anden måde været med til at danne mig som menneske. Alfons Åberg kan dog ikke stå alene med æren for at have dannet mig. Han har sammen med mange heste, hekse og teenagepiger fra andre bøger og film kæmpet for at gøre mig til den jeg er i dag. Den første bog jeg helt selv læste, var Sigge. Sigge var en hest og bøgerne om ham rummer alle sider af livet, hvilket jeg nok ikke tænkte så meget over dengang, men det har på en mærkelig måde alligevel sat sig et spor i mig. Den fortælling lærte mig meget om konflikter og venskaber, hvilket nok var det vigtigste man kunne lære om i 8-års alderen. Børnebøger er uden tvivl de fortællinger som tydeligst prøver at danne et menneske, ved at have en meget tydelig, og egentlig også en meget kliché, morale. Jeg var helt sikkert selv en kæmpe forbruger af de tusindevis af meget lærerige bøger.

Dog skal der ikke tages fejl af, at vi selvfølgelig ikke kan blive helt dannede menneskeer blot gennem læsning af børnebøger. Der er vi så heldige, at der findes uddannelser. Uddannelser som har det formål at danne os, og især det almene gymnasium, STX, har det mål, at vi bliver alment dannede. Vi skal dannes ved at læse alverdens ny, og gammel, litteratur, men også mange andre fortællinger skal mødes, før vi er helt dannede mennesker. Jeg husker engang, hvor min musiklærer i 1.g sagde, at grunden til, at vi lyttede og lærte om så meget forskelligt musik, var for at vise os alle mulige former for musik, så vi selv kunne finde ud af, hvilket musik vi kunne lide og åbne vores horisonter på det punkt. Det er vel en måde at danne os på. Og han har jo egentlig helt ret. Vi møder i vores hverdag ikke musik som Mozart eller Red Hot Chili Peppers, da alt vi møder er specialdesignet til at tilpasse det vi normalt lytter til og det vi normalt kigger efter. På den måde er gymnasiet helt sikkert et godt sted at finde nye ting, som man aldrig selv ville have ledt efter, helt fra musik til litteratur.

”Litteraturens vilkår er ikke for de sarte” skrevet af Søren Kassebeer, er en artikel, der diskuterer hvor vigtigt der er at læse klassikere og gamle tekster og hvorvidt det egentlig danner os. Kassebeer siger selv, at han ikke tror, at gamle bøger nødvendigvis gør os til bedre mennesker. Og den pointe er jeg egentlig ikke ret enig i. Men det er jo ikke fordi vi læser en masse bøger om oldtiden og pludselig bliver bedre mennesker. Jeg mener, at der ligger noget større og mere end det i det, når nu der er lavet en kanonliste over de vigtigste forfattere, som man skal have mødt igennem sin tid under sin uddannelse. Rejsen er lang og starter tidligt. Mødet med H. C. Andersen og den grimme ælling er en god gammel fortælling, der uden tvivl har en vigtig morale og en vigtig plads på kanonlisten, derefter støder vi ind i folkeviser, der igen har vigtige moraler og personer, som vi kan identificeres os med. Når man bevæger sig længere ned ad listen, møder vi Grundtvig, og ikke blot i undervisningen, men også i kirken støder vi ofte ind i ham. Rejsen er lang og næsten umulig at færdiggøre. Men hvorfor er denne rejse så vigtig? For som Søren Kassebeer mener, så bliver vi jo ikke bedre mennesker af at møde alle de gamle forfattere.  Og dog. Unge mennesker har en tendens til kun at læse fantasy og ungdomsromaner, hvilket jo også er helt fint, men man mangler jo i den grad en litterær dannelse. Derfor er rejsen gennem kanonlisten lavet. Netop for at danne de unge og udvide deres horisont, så det ikke ender med hele ungdommen, sidder fast i den samme boble indelukket med fantasy- og kærlighedsbøger, uden at have lysten eller evnen til at bryde ud af denne stærke og sikre boble. Derfor skal de unge på en rejse. Derudover er rejsen uundgåelig og nødvendig for at blive klogere på os selv og på resten af verden i og med at litteraturen og fortællingerne lærer os om verden, konflikter og mange andre vigtige og centrale ting i livet. Kanonlisten sikrer også en fælles referenceramme, som binder os i hele Danmark sammen, hvilket jo også i høj grad er vigtigt. Nogle siger endda, at det at blive klog på litteratur er også at blive klog på sig selv. For at følge op på Søren Kassebeers artikel, så har han vel en pointe i, at vi måske ikke bliver bedre mennesker af at læse gamle bøger, men på en eller anden måde hjælper kanonrejsen os til at bliver klogere på os selv, hvilket helt sikkert er dannelsen af os selv.

Min egen rejse gennem kanonlisten har været lærerig, men meget turbulent. Men egentlig er jeg enig, når folk siger at man bliver klogere på sig selv, når man bliver klogere på litteratur. Jeg er måske, måske ikke blevet et bedre menneske af at have læst mig hele vejen igennem rejsen, men jeg er uden tvivl blevet klar over hvorvidt jeg har lyst til at læse lyrik fra 1800-tallet. På den måde er jeg så også blevet klogere på mig selv. Og uden denne rejse var jeg nok også bare blevet i den trygge boble med teenagedramaer og hekse fra den moderne litteratur. Rejsen var lang, til tider kedelig, men jeg er meget glad for, at jeg har oplevet den. Med Alfons Åbergs, og mange andre børnebøgers, kloge moraler, som har lært mig godt og ondt, og med rejsen gennem min uddannelse og de mange forskellige forfattere, der har gjort med klogere på mig selv og verden, er jeg blevet dannet til den jeg er i dag.

”I uddannelse kombineres aspekter af undervisning, dannelse og opdragelse” sådan beskriver den store danske, ordet uddannelse. Ordet dannelse er et centralt ord i uddannelse, fordi uddannelsen netop har til mål at danne de unge mennesker. Hvilket både fortællinger fra kanonlisten og fortællinger som man selv vælger, hjælper med til. Når den lange og svære rejse fra Homer til Tove Ditlevsen er slut, er uddannelsen også slut. Men hvad med dannelsen? Medfører slutningen af uddannelsen slutningen af vores dannelse? Eller er uddannelsen blot en begyndelse på den livslange proces af vores dannelse?

-       Rie