Dannelsen der dannede mig.

Dannelsen er som en opdagelsesrejse

En livslang rejse begynder fra det øjeblik man ser morgendagens lys, hører de første ukendte lyde og mærker den fascinerende verden omkring en for første gang. Der kommer til at være op og nedture, men det er dog alt sammen en del af den proces man kalder for dannelsen. Dannelsen er et resultat af alt den viden, de færdigheder og holdninger, man stille og roligt erfarer gennem det så uforudsigelige liv.

Forældrene har den hovedsagelige rolle for at få dannet barnet i de tidlige år. Barnet spejler sig i deres handlinger, adfærd og danner lige så stille et billede af, hvad der er rigtigt og forkert. Men efterhånden, som man bliver ældre, og mere selvstændig begynder man selv at udforske verden, hvilket det brede spektrum af litteratur hjælper med. Man kan lidt se sin dannelse som en opdagelsesrejse. Man skal selv tage initiativet til at gå på opdagelse i det ukendte for hele tiden at udfordre sig selv og dermed tilegne sig ny viden og erfaringer.  Alt den litteratur, der bliver stødt ind i, er som små øer, hvor man tager noget brugbart med videre på sin rejse.

Jeg begyndte f.eks. min egen rejse foran fjernsynet eller med en bog i hånden. Jeg så en masse tegnefilm, og læste en masse Lotte og Totte bøger, og det hjalp i hvert fald mig med at udvikle min kreativitet, min fornuft og min leg. Efterhånden da jeg blev ældre og begyndte at udforske mine egne præferencer indenfor bøger, film og musik. Fik jeg hurtigt dannet et bånd til bøger i fantasy-genren, det var et helt nyt univers. Der var fantastiske skabninger, folk kunne ægte magi og virkeligheden havde ikke længere nogen værdi. Harry Potter bøgerne var startskuddet for min glæde til fantasy genren. Historierne om den eventyrlystne helt, der drog ud i verden for at bekæmpe trolde, drager og andre skabninger. Det var noget, der lignede ens drømme og når man læste om nogle, der mindede om en selv, på samme alder, samme køn og samme sted i livet. Så føltes det som om, at man selv tog del i handlingen. Man spejlede sig i hovedpersonen, som da man spejlede sig i sine forældre. Så hvis hovedpersonen handlede på en bestemt måde for at komme igennem alle prøvelserne og dermed opnå succes, så blev man selv nødt til at gøre det samme for at opnå samme resultat. Det var også derfor, at det var muligt for mig at komme igennem folkeskolen uden skrammer. For fantasybøgerne fik virkelig dannet mig på det plan.  

Litteraturen har altid haft en kæmpe betydning for menneskets dannelse og det har altid været meget mere end bare at være underholdende. Det kan godt være, at de gamle grækere ikke havde Lotte og Totte, men de havde deres myter og digte og et godt eksempel hertil kunne være Hesiods Værker og dage. Et læredigt som består af hele 800 vers og som navnet siger, så har digtet den funktion, at informere, oplyse og belære læseren om noget. Det er stadig noget man ser i dag rundt omkring i verden i både religiøse og kulturelle sammenhænge. Helligeskrifter som Biblen, Koranen og Toraen er jo helligeskrifter, som så mange ude i verden mere eller mindre lever efter. De helligeskrifter kan tolkes forskelligt og det er også forskelligt, hvor meget man vælger at leve efter de ting, der står skrevet i dem. I nogle lande ser man f.eks. tydeligt, hvordan de sociale normer og samfundsstrukturer er bygget op omkring f.eks. Koranen eller Toraen, hvilket kan være svært for folk i Danmark at forstå, fordi det ligger så langt væk fra vores hverdag. Men det er ikke sådan at kulturnationen Danmark, ingen traditioner har indenfor litteratur.

Jeg husker da tydeligt, hvordan jeg blev tvunget til at tygge mig igennem den obligatoriske kanonliste i folkeskolen, da ministeriet mente, at disse forfattere var yderst vigtige at læse for at blive dannet og gjort til et anstændigt individ, der havde kendskab til Danmarks litterære historie ud fra Karen Blixens og Adam Oehlenschlägers tekster. Men om tvang var den rigtige måde at gøre det på, er jeg ikke helt sikker på. Der er utallige undersøgelser der viser, at det i hvert fald er meget bedre, hvis man selv opdager det ukendte. Men jeg må dog ærlig indrømme, at jeg højst sandsynligvis aldrig nogensinde havde opdaget Peter Seeberg, hvis jeg ikke havde fået en hjælpende hånd fra oven.

Det er en kedelig tendens, som nogle ser som et negativt produkt af den moderne tid mens andre ser det som værende helt ok. I artiklen ”Litteraturens vilkår er ikke for de sarte” fra Berlingske skrevet af Søren Kassebeer, bliver der netop reflekteret over dette emne. Kassebeer stiller spørgsmål til hvorvidt det moderne menneske har brug for den ældre danske skønlitteratur, om det gør noget for kulturnationen Danmarks sammenhængskraft og om det egentlig står så slemt til, som nogle måske giver udtryk for. Han kommer selv med den konklusion, at det nok ikke vil nytte noget at tvinge de gamle bøger ned i det moderne menneske, men på sammen tid, mener han heller ikke, at man skal fralægge sig de gamle bøger, da de stadig er en del af Danmarks litterære historie og ånd.

Personligt synes jeg, at Søren Kassebeer har ret i det han skriver. Størstedelen af folk på min alder, vil aldrig med helt egen fri vilje, tage en af Peter Seebergs værker i hænderne og begynde at læse den, beundre de sproglige finurligheder og forstå den dybere mening, der nok ligger i det, der står skrevet. Der har været utallige tidspunkter, hvor jeg har hadet de tekster, jeg har læst i skolen, selvom det var tekster af nogle af de allerstørste forfattere i Danmarks historie. Men til trods for de nedture, er jeg stadig taknemmelig for, at det har forløbet sig på den måde, for i blandt de mange dårligere oplevelser, har der været få lyspunkter. Lyspunkter som jeg er sikker på, at jeg aldrig ville have oplevet, hvis det ikke var blevet tvunget ned i halsen på mig. Det fik min horisont udvidet og med den moderne tid, som kan karakteriseres som noget af et ekkokammer, med ens egne præferencer og holdninger der nærmest hele tiden bliver smidt tilbage i hovedet på en, fik jeg en smagsprøve på verden udenfor min egen lille boble. Så det jeg vil frem til er, at jeg synes, det er acceptabelt, at ministeriet f.eks. har lavet kanonlisten, der agerer førerstav for de unge gennem skolesystemet. Det moderne menneske har helt sikkert meget at se til specielt med den teknologiske udvikling, og jeg føler også, at vi har meget mere litteratur at forholde os til, både i form af tekst, film og spil men også i form af hele medieverden, der fylder så stor en del af vores hverdag. Derfor synes jeg, at man skal se de gamle tekster, som den broccoli, vi fik tvunget i os, da vi var mindre. Det kan godt være, at vi ikke optager det hele, men jo mere jo bedre.

Hvor efterlader det os så? Litteraturen er et bredt begreb, der fylder en hel del i vores livslange dannelsesproces. Dannelsen er som en opdagelsesrejse, der er et resultat af de erfaringer, man f.eks. får fra sine oplevelser i den store vide verden eller den litteratur man støder ind i, når man er barn, befinder sig på skolebænken eller når man er voksen. Det er det, der får dannet os og gjort os til det unikke individ, vi er i dag. Gennem rejsen vil man møde højdepunkter og lavpunkter, men der findes ingen reel opskrift på, hvordan man bliver dannet, for man bliver hen ad vejen naturligt mere erfaren. Spørgsmålet er bare om man i den moderne tids ekkokammer træffer tilstrækkeligt nok forskelligt litteratur til at få udvidet sine horisont eller er man selv nødt til at rejse tilbage i tiden og opsøge nogle af de gamle tekster for at opnå den optimale dannelse. Ikke desto mindre skal man huske, at man ikke skal sætte skyklapperne for øjnene, ellers kan man risikere at gå glip af en helt ny passage til ukendt farvand, der muligvis kan være vejen til ny viden, nye færdigheder og nye holdninger.

-          Tommytyr69