Dannelsen af børn. Rigtig metode eller forkert?

Bliver dannelsen af børn ændret ved hjælp af fortællinger?

Dannelsen af børn er hovedsageligt forældrenes opgave, men også samfundet har en stor rolle. En måde at få barnet til at forstå hvad det må og ikke må i samfundet, kan være ved at læse fortællinger op som er skrevet igennem tiden. Fx rødhætte, barnet hører måske ikke den egentlige mening med historien - altså at rødhætte blev voldtaget, men barnet fanger at man ikke skal gå alene gennem en skov, ikke snakke med fremmede og passe på sig selv. I denne sammenhæng lærer barnet altså hvad som er godt og skidt, hvad man gør og ikke gør, selvom de ikke helt har en opfattelse af hvordan verden hænger sammen. Ved at fortælle disse skrækhistorier, vil barnet blive dannet igennem dem, ved fx at barnet vil undgå at gå alene i skove og snakke med fremmede.

Karin Hedemand som har skrevet en artiklen ”genkendelsen ligger i maven” omkring Mathilde Walter Clarks 14 fabulerende fortællinger, skriver at fortælle historier er altid et forsøg på dialog, hvilket giver mening i forhold til fortællingerne skal nå ud til børnene og de skal forstå budskabet med fortællingen.

                      Mathilde Walter Clark fortæller at ”jeg tror meget på fortællingen, på det behov for at fortælle og for at høre andres fortællinger” hvilket jeg er fuldstændig enig i, og virkelig giver mening for vores dannelse, når vi senere får fortalt fortællinger om ens familie og venners hændelser og selv fortæller af vores hændelser til vores venner og familie.

Dannelse betyder helt konkret opdragelse og undervisning, som udpeger bestemt væremåde og opførsel, hvilket der sker med børn lige meget om der bliver fortalt historier eller ej, fordi forældre skal da nok få fortalt deres børn hvordan verden hænger sammen og hvad de må og ikke må. Men er der forskel på at høre det fra ens forældre i forhold til igennem fortællinger som derudover også er underholdende.

Jeg kan i hvert fald godt blive lidt træt af mine forældre hvis de skal stå og pege ned på mig, og fortælle mig hvad jeg må og hvad jeg ikke må. Jeg går nemlig i forsvarsposition, fordi der er ikke nogen som skal fortælle mig hvordan og hvorledes jeg skal opføre mig - og slet ikke mine forældre.

Børn omkring de 9-12-årsalderen bliver bedre påvirket hvis de får meddelelser om hvad er rigtigt og forkert gennem underholdning. Det kan jeg i hvert fald huske fra da jeg var i den alder. Jeg elskede at høre historier og fortællinger og jeg kan tydeligt mærke at det har påvirket mig. jeg er som person også generelt meget forsigtig over for nye ting, og jeg bliver tit bange og bevæger mig uden om ubehagelige situationer. Jeg kan derfor også mærke at jeg bliver påvirket af nyheder og sociale medier.

Sociale medier har den indvirkning på mig at jeg hele tiden skal fremstå perfekt, især på instagram. Når man ruller ned igennem instagram er der uendeligt mange piger (og drenge) som ser virkelig godt ud, har flot tøj, god stil, dyre produkter, lækkert hår, store bryster, stor numse, slank krop og billeder fra dyre restauranter. Jeg får det dårligt med mig selv, når jeg ser sådan noget fordi jeg godt er klar over at jeg ikke kan leve op til det, og der findes nogen som er bedre end mig. Når alle andre fremstår som perfekte, bliver jeg påvirket, og vil derfor også fremstå som perfekt. Det er en dårlig dannelse at få fra de sociale medier, da det kun medvirker at vi går rundt og ikke mener vi er gode nok som vi er. Mange piger bruger timevis på at vurdere billeder af dem selv, redigere, putte effekter på osv. For at få billedet til at fremstå så perfekt som muligt. Det burde ikke være sådan, man burde godt kunne vise man havde en bums eller man ikke ser tynd ud. Det der gør os til perfekte, er at vi hviler i os selv, vi stoler på os selv og elsker os selv. det perfekte menneske er ikke et menneske som ser virkelig godt ud, men os alle, det vigtige er bare man elsker sig selv og anerkender de gode ting ved sig selv - det burde de sociale medier, især instagram, ligge vægt på.

                      Også nu da mindre børn er begyndt at bruge de sociale medier, og hvis de som 8-årig, får smidt i hovedet at de skal være perfekte hele tiden, så kommer de ikke til at leve deres barndom ordenligt og gå alt for meget op i hvordan de fremstiller sig selv og hvordan de ser ud, og sådan burde ens barndom ikke være.

Børn render derudover også konstant og hele tiden rundt med deres iPad og diverse teknologiske produkter fra de er helt små. Jeg har den holdning at børn skal holde op med at være på deres iPad og få noget ud af deres barndom. Da jeg var lille legede jeg udenfor med dukker og bratz, jeg tog på skovtur. Cyklede over til min veninde hvis jeg ville lege, uden at vide om hun kunne eller ej. Jeg legede med mine venner og spillede spil. Det er sådan en barndom burde være, være social. Min barndom har hjulpet mig igennem dannelsen til at være mere social og være sammen med mine venner. Jeg er bange for hvis børn nu til dags bliver dannet i den forkerte retning, nemlig til at være usociale og sidde derhjemme og se tv.

                      Selvfølgelig er jeg ikke en engel, og jeg så da også tv om aftenen, da jeg var mindre. Men det handler mere om hvor meget tid man bruger på det, for det har stor effekt på dannelsen, mener jeg.

I min dannelse har nyheder fra dr1 og tv2 spillet en stor rolle, dog på det negative plan. Jeg er en forsigtig pige, og er derfor blevet påvirket voldsomt igennem diverse nyheder. Fly som er styrtet på grund af mangelende service eller flyet er blevet overtaget af terrorister, har medført at hver gang jeg skal op og flyve bliver jeg ekstremt bange for, at vi styrter. Der flyver altid en milliard tanker igennem mit hoved, fra hændelser som jeg har set, er sket igennem nyheder.

Det samme er sket med at gå alene. Jeg tør ikke gå alene nogen steder, og jeg kan godt finde på at begynde at græde hvis der kommer nogen imod mig - især hvis de ikke er hvide. Det er racistisk, men medierne har fået mig dannet på den måde, at hver gang jeg ser en invandre tænker jeg automatisk på alle de hændelser som der har været hvor de har, voldtaget danske piger, truet folk, lavet indbrud, provokeret, og været virkelig ubehagelige. Jeg tænker også på dem som tager skandinaviske piger til fange, og mishandler dem, hvilket er en helt forkert måde at tænke på - det jeg godt klar over, men jeg kan ikke gøre for det.

Nyhederne har fået mig til at opfatte dem, på den måde - hvilket ikke er i orden.

Som i kan læse er jeg blevet påvirket en del gennem sociale medier og nyheder, men også fra fortællinger. Og den eneste dannelses form som har udviklet sig positivt, er gennem fortællinger, det burde i have i mente, for det kan ikke være rigtigt at dannelsen af vores nye generationer bliver værre og værre.

Fortællingernes rolle for dannelse hos børn spiller derfor en stor rolle. Derfor skal der forsat blive skrevet børnebøger og fortællinger om hvordan verden og samfundet foregår, på en god og venlig måde, så børnene ikke bliver skræmt fra hvid og sans. Børnene vil nemlig forstå meningen senere i livet, og det vil komme dem til gode, lige som det har kommet mig til gode. Der skal genskabes flere af de gamle fortællinger så de bliver mere moderne, og børn kan derfor bedre forholde sig til dem.

Det kan nemlig simpelthen ikke være rigtigt at vores dannelse skal foregå på de sociale medier i stedet for i fortællinger - da det intet gavn giver.

Cecilie Connie